Brovandring

brovandring1

Du kan tage til Sydney. Eller Lillebælt. Begge steder kan du gå oven på en bro. Når du nu alligevel er i Madsby, ville jeg vælge Lillebælt. Vil du opleve Fredericia’s nye unikke turistattraktion, har du rig mulighed for at opleve højden og suget i maven. Den spektakulære og uhindrede udsigt. Nyde vandet. Skibene. Udsigten mod land. Vinden. Vejret. Den svage rysten i broen, når toget gungrer over broen. Bridgewalking Lillebælt er en ny, unik attraktion i Europa. De første gæster tog turen til tops i maj 2015. Tag med og få en helt enestående oplevelse, som ikke tidligere har været mulig i Europa.

Turen starter ved Velkomstcentret. Her bliver du modtaget af vores kyndige guider, som forbereder dig på den fantastiske tur, du skal ud på. Sammen går I fra Velkomstcentret til Den Gamle Lillebæltsbro, hvor du bliver koblet til et sikkerhedssystem – og så går det opad! Op til 60 meters højde og ud på turen over broen. Undervejs fortæller guiden om broens arkitektur, historien, byggeriet og naturen omkring Lillebælt.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i højden!

button (1)